Forholdsregler for arkivets gæster
Det er dog stadig coronatid og vi skal passe på hinanden. Derfor skal vi følge Sundhedsstyrelsens 6 overordnede råd.
Hertil kommer, at vi på læsesalene har indført visse begrænsninger for at sikre gæster, frivillige og personale bedst muligt.
Der vil derfor være krav om, at der mindst skal være 1 meter mellem hver siddende gæst. Hvilket betyder 4 til 6 gæster ad gangen i læsesalen. Hver arbejdsplads rengøres og afsprittes af brugeren både før og efter brug. Der vil være sprit og klud på hvert bord.
For at håndtere arkivalier, bøger og billeder sikkert af personale, frivillige og gæster opfordres der til hyppig hånddesinfektion eller håndvask. Naturligvis skal hænderne være tørre før der arbejdes med de fremlagte arkivalier. For at sikre frivillige, gæster og personale bedst muligt skal det undgås, at der opstår køer ved reoler og personalets skriveborde. Der vil derimod ikke være behov for særlige forholdsregler for materialer som brugerne aflever, eller som lånerne berører og stiller på plads.
For bedre at kunne styre antallet af besøgende opfordres gæster til at bestille materialer i god tid før besøg. Du finder kontaktoplysninger til de respektive arkiver på denne side.
Nordjyllands Kystmuseum har et stort lokalhistorisk arkiv, der indsamler, registrerer og bevarer privatarkiver fra alle sognene i de tre gamle kommuner, Skagen, Frederikshavn og Sæby, samt den nuværende Frederikshavn kommune. Arkivalierne omfatter flere store virksomheder, foreninger, enkeltpersoner samt en stor foto-og billedsamling.
Arkiverne har tre læsesale - en i hver af de gamle købstæder i kommunen, hvor materialet er tilgængeligt for nærmere studier. Her er der også mulighed for at få hjælp og vejledning i søgen i de gamle arkiver.
Læsesalene og arkiverne befinder sig på følgende adresser:
- Arkivet i Sæby findes i Clasens Gaard, Algade 3. Arkivet kan kontaktes på telefon 98 46 10 77 eller per mail: sje(at)kystmuseet.dk Åbningstid: Torsdag kl. 13-16.
- Det lokalhistoriske arkiv i Frederikshavn findes i administrationsbygningen på Bangsbo, Dronning Margrethes Vej 6. Arkivet kan kontaktes på telefon 98 42 31 11, eller per mail: info(at)kystmuseet.dk Se også gerne arkivets Facebookside for yderligere informationer. Åbningstid: Tirsdag kl. 12-15 samt onsdag kl. 10-15.
- Arkivet i Skagen ligger i det gamle tinghus på Sct. Laurentii Vej 113. Arkivet kan kontaktes per telefon på 98 46 26 24 eller per mail: skagenlokalhistoriskeforening@ Åbningstid: Onsdag kl. 12-16 samt torsdag kl. 14-18. gmail.com
I arkiverne opbevares kopier af kommunens kirkebøger, folketællinger og meget andet relevant materiale, der kan hjælpe slægts- og lokalhistorikeren videre i deres forskning. Desuden har vi på læsesalen et bibliotek med håndbøger, foruden forskellige tidsskrifter og et stort avisarkiv samt arkiver over enkeltpersoner, virksomheder foreninger m.m.
Aflevering af arkivalier
Kystmuseets arkiver modtager alle arkivalier, der vedrører personer, virksomheder, foreninger og lignende, der vedrører og har relevans for Frederikshavn kommunes historie.
Nordjyske beretninger: Krigen som vi aldrig glemmer
Her kan man grave ned i detaljerne og få nuancerne med direkte fra de, der oplevede Anden Verdenskrig på egen krop. En krig, der stadig rummer erfaringer og historier, der kan gøre os klogere på verden.